Dansefestival Bornholm 2011

Velkommen til Dansefestival. 10. juni - 13. juni 2011
Bornholm har en lang og god tradition for folkedans. Hvert år byder Solskinsøen på en perlerække af dansearrangementer. Arrangementerne er blevet et tilløbsstykke for såvel lokalbefolkningen som øens turister.
Bornholm bliver ofte kaldet "Syden i Norden", da øen har et meget højt antal solskinstimer - faktisk det højeste i hele Danmark. Det milde klima giver grobund for et spændende plante- og dyreliv. Figen- og morbærtræer findes over hele øen, ligesom Bornholm er eneste danske levested for en række dyrearter.
Øen har også en spændende historie. Under Dansefestival Bornholm benytter vi de mange flotte historiske bygningsværker til jeres danseopvisninger - eksempelvis opvisningen i Nordeuropas største borgruin Hammershus.

|