KORFESTIVAL BORNHOLM   

Korfestival Bornholm - Overnatning

Dejlige overnatningssteder

Under Korfestival Bornholm bor I i velindrettede feriehuse eller feriehytter i nogle af Bornholms bedste ferieparker. Ferieparkerne er alle smukt beliggende i Bornholms dejlige natur. Har I lyst til aktiviteter efter dagens oplevelser og musikudfoldelser, byder feriestederne på swimmingpools og tennisbane. Endvidere er der løbe- og cykelstier i umiddelbart tilknytning til feriestederne.

Storløkke Feriepark


Storløkke Feriepark består af feriehuse for 2, 4 eller 6 personer. Ferieparken ligger i Allinge på Nordbornholm, som er et af Bornholms flotteste naturområder med hvide sandstrande og knejsende klipper i en malerisk kombination. Alle feriehusene blev nymøblerede til sæson 2008.
 


Feriecenter Æblehaven

Feriecenter Æblehaven er nabo til Storløkke Feriepark og ligger i en tidligere æbleplantage. Æbletræerne blomstrer i flotte hvide og rosa farver i foråret, og i sensommeren kan I sætte tænderne i de lækre æbler og smage sommerens mange solskinstimer. Æblehavens byder jer velkomne med velindrettede feriehuse, som alle er indrettet for 4-6 personer.


Hasle Feriepark

I en flot bøgeskov på Bornholms vestkyst ligger Hasle Feriepark. Feriehusene er alle indrettede for 4-6 personer.
Skovstierne starter lige ved jeres terrasse, og I har kun 400 meter til en af Danmarks bedste sandstrande. Tag jer en aftentur lang stranden og nyd en af Danmarks flotteste solnedgange - I kan eventuelt fortsætte turen til det lokale røgeri, hvor der bliver budt på lækkerier i særklasse.

Hasle Hytteby

Hasle Hytteby ligger i tilknytning til Hasle Feriepark og består af små hyggelige feriehytter. Der er en lille køkkenniche i hytterne - skulle I have brug for mere plads til gastronomien, er I meget velkomne til at anvende fælleskøkkenet i den nærliggende centerbygning. I centerbygningen finder I endvidere baderum, toiletter og en hyggelig fjernsynsstue. 


 Download brochure og program

* Korfestival 2011 - Brochure
* Korfestival 2011 - Program



 

Team Bornholm  Ndr. Kystvej 34  DK-3700 Rønne  Telefon +45 56 95 85 66  Telefax +45 56 95 34 66 E-mail