Tempelriddernes Skat

Gemte Tempelridderne deres skatte på Bornholm?
Efter det fantastiske salg af Da Vinci Mysteriet har der været meget omtale af den hemmelige ridderorden "Tempelherrerne". Med biograffilmen "Tempelriddernes Skat" er også børnene begyndt at interesere sig for den spændende skattehistorie, der trækker spor til Bornholm:
Hvorfor ligger Bornholms Rundkirker i et helt specielt geografisk mønster identisk med tempelridderkirker i Frankrig? Var det tempelridderne, som byggede de bornholmske rundkirker? Tempelridderne skulle være i besiddelse af nogen af Kristendommens største skatte - måske den hellige gral. Radarundersøgelser har påvist et stort hulrum 12 meter under Østerlars Rundkirke. Hvorfor må hulrummet ikke blive undersøgt?
Den franske cistercienser munkeorden, der skabte tempelridderne i middelalderen, har i dag et godt gemt kloster på Bornholm. Tilfældigheder? Eller gemmer Bornholm på tempelriddernes skat?
Forfatteren og teoretikeren Erling Haagensen har gennem en årrække undersøgt Bornholms rundkirker, og han er kommet frem til nogle meget spændende resultater. Oplysningerne på disse sider er for en stor dels vedkommende hentet fra Erling Haagensens materiale, hvorfor Erling Haagensen har copyright til dette materiale. På www.merling.dk kan du læse mere om Erling Haagensen samt købe hans bøger.
Læs mere om teorierne om Tempelridderne og den mulige skat på Bornholm ved at trykke på menupunkterne øverst til højre i skærmbilledet.
|