|
Velkommen til Handigolf Bornholm 2012 Click for English version
Den 4-6. juni 2012 byder vi dig velkommen til Handigolf Bornholm.
Handigolf Bornholm er Danmarks flotteste golfturnering for dig, som har et fysisk handicap eller er udviklingshæmmet.
Bornholm er kontrasternes ø. I nord knejser klipperne højt mod den blå himmel. I syd er det hvide sand så fint, at selveste Kejser Napoleon brugte det i sine timeglas.
Kontraster finder du også på Bornholms 4 golfbaner. Rø Golfbane inviterer dig til udfordrende golfspil mellem skove, klipper og vandløb. Dueodde Golfbane ved en af Europas flotteste sandstrande er næsten en sea-side-bane med flotte og lumske vandløb. I Rønne skal du prøve en mere klassisk afskærmet og parklignende golfbane. Eneste lighed mellem banerne er de 18 huller og en naturskøn beliggenhed, hvis mage du ikke finder andre steder i Danmark.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til skønne golf- og naturoplevelser. I menuen til højre finder du nærmere information om Handigolf Bornholm.

|