Hotel Griffen i Rønne
 |
Havudsigt. Spa- og wellness. Forkælelse. |
Hotel Griffen. Skøn havudsigt. Spa- og wellnessområde i topklasse.
Griffen er et fabeldyr, som i eventyrernes verden vogter over skatte. Hotel Griffen er derfor et meget sigende navn for dette skønne hotel, som er smukt beliggende ved havet og Rønnes gamle bydel. Fra jeres værelse har I den dejligste udsigt over lystbådehavnen og havet.
Hotel Griffen er beliggende i Rønne, som er øens centrum for handels- og kulturlivet. I den gamle bydel finder I smukke bindingsværkshuse og gamle købmandsgårde, som vidner om en tid, da velhavende skibsredere med udgangspunkt i Rønne drev handel med hele verden. I hotellets restaurant Victoria skal I nyde lækkerier fra det bornholmske "skattekammer" indenfor fødevaredelikatesser. Tag plads i de bløde stole. Nyd panoramaudsigten og lad ganen forkæle. I horisonten går solen langsomt ned og skaber flotte gyldne og violette stråler over havet.
Efter dagens oplevelser byder Hotel Griffen jer gratis indenfor i et af Nordens flotteste spa- og wellnessområder: "Den Bornholmske Diamantspa". Vand, varme og velvære for voksne. Læs mere om det skønne spaområde ved at trykke her.
Efter en skøn ferie på Hotel Griffen vil I nok også tro på eventyret om, at Griffen vogter over en skat! Glæd jer til en dejlig ferie.
|