Bornholm med fly

5 dage. 4 overnatninger. Mange oplevelser. 3.395,- pr. person.
Turen inkluderer: I rejser med Cimber Air fra Kastrup Lufthavn til Bornholms Lufthavn. Flyvetid ca. 35 minutter. Vi henter jer i lufthavnen og kører jer videre til feriestedet, hvor vi byder på en 2 retters middag.
Ferien byder også på 2 busture. På Nordbornholm kommer I forbi Hammershus - Nordeuropas største borgruin, Gudhjem og en af Bornholms rundkirker.
På Sydbornholm byder vi på frokost i Aarsdale på et af Bornholms bedste røgerier, hvor der er kælet for de mange hjemmelavede produkter. Svaneke med de mange smukke bindingsværkshuse og -gårde er en rigtig perle med en flot beliggenhed ud til Østersøen.
Ved Hammershus har vi inkluderet et besøg på Hammershus-udstillingen, hvor det er nemt at komme til med kørestol og for dårligt gående. Her er der mulighed for at nyde en kop eftermiddagskaffe, inden kursen sættes mod Hasle Feriepark.
Begge ture tager 4 timer og præsenterer Bornholm på en nem og tilgængelig måde, hvor der er taget hensyn til deltagernes mobilitet.
Afrejsedagen: Efter at I har spist morgenmad, henter vi jer og bringer jer til lufthavnen. 35 minutters flyvetid senere er I tilbage igen ? med mange gode oplevelser i bagagen!
Her bor I: I bor fire sammen i velindrettede huse på Hasle Feriepark. Husene er alle indrettet med 2 separate dobbeltværelser, køkkenniche, opholdsstue med tv, bad/toilet samt egen terrasse med havemøbler. I kan også vælge at bo i enkeltværelser, hvilket koster 150 kr. ekstra pr. person pr. dag. I menuen til højre kan I læse mere om feriestedet.
Tilbuddet: Vi booker fly, ophold og oplevelser for jer - I skal blot være minimum 10 personer. Har I behov for transport i liftbus, arrangerer vi også gerne dette for jer uden ekstra omkostninger.
Har I lyst til at booke - eller I ønsker I flere oplysninger? Så ring til os (56 95 85 66)eller send os en mail: info@teambornholm.dk |