Gammelgård - Charmerende sommerhus i rolige omgivelser

Landlige og hyggelige omgivelser ved sommerhuset Gammelgård

Idyllisk stråtækt sommerhus nær Svaneke

Rummeligt køkken med spiseplads i Gammelgård

Skønt og rummeligt køkken med spiseplads

Flot og lyst soveværelse på 1. sal i Gammelgård

Sommerhuset har fire hyggelige soveværelser

Nyrenoveret sommerhus med plads til venner og familie

Gammelgård er et idyllisk, nyrenoveret og stråtækt sommerhus med god plads til op til 8 personer. Huset er indrettet i to plan med lyse opholdsrum og en åben forbindelse mellem det veludstyrede køkken og stuen, som har loft til kip og brændeovn. Her er rammerne ideelle til samvær, afslapning og lange måltider omkring spisebordet. Sommerhuset rummer fire hyggelige soveværelser og et badeværelse med bruseniche. Udenfor venter en stor naturgrund og to terrasser, hvor I kan nyde solen, roen og de lange sommeraftener – den ene terrasse er desuden udstyret med gasgrill.

Landlig idyl tæt på kysten og Svanekes byliv

Sommerhuset ligger fredeligt i det smukke landskab nær Bølshavn og kun få kilometer fra Svaneke, en af Bornholms mest stemningsfulde byer. Her bor I omgivet af natur, marker og åbne vidder, men stadig tæt på klippekyst, små havnemiljøer, caféer og specialbutikker. Området indbyder til cykel- og vandreture langs kysten og gennem det bornholmske landskab – og med de tilhørende cykler ved sommerhuset er det nemt at komme rundt og opleve øens mange seværdigheder. Gammelgård er et oplagt valg for venner og familier, der ønsker ro, plads og nærhed til nogle af Østbornholms mest populære oplevelser.

Hyggelig stue med loft til kip i Gammelgård

Flot og indbydende stue med loft til kip

Flot og renoveret køkken i sommerhus Gammelgård

Tilbered dagens måltider i det flotte landkøkken

Soveværelse med to enkeltsenge i Gammelgård

Soveværelse med to enkeltsenge

Hyggelig ferie i grønne og fredelige omgivelser i sommerhuset Gammelgård

Glæd jer til grønne omgivelser og to terrasser

Flot og nyrenoveret sommerhus Gammelgård i grønne og landlige omgivelser

Landlige omgivelser nær Bølshavn og Svaneke

Stue med brændeovn og loft til kip

Nyd en hyggelig stund foran pejsen

Bestil din ferie i Gammelgård nu

Du kan bestille din ferie i Gammelgård via knappen herunder – eller ringe til os alle ugens dage på 56 95 85 66. Vi hjælper dig også gerne med at bestille dine færgebilletter. Rengøring ved ankomst og afrejse samt vand- og elforbrug er altid inkluderet i prisen.

Bestil Gammelgård her

Tilbage til toppen

Praktisk information om Gammelgård

Adresse
Svanekevej 43
3751 Østermarie

Check ind og check ud
Check ind fra kl. 16:00
Check ud senest kl. 10:00

Ankomstdage
Ankomst-/afrejsedag er mandag. I perioden 8.-14. juni 2026 er ankomstdag mandag og i perioden 3. juli til 13. august er fredag ankomstdag. I disse perioder udlejes huset i hele uger. I resterende perioder er der ingen faste skiftedage, og ophold bestilles i minimum 3 nætter.

Babypakke:
Du kan leje en babypakke bestående af: Højstol og barneseng. Vi beder dig venligst at tilføje babypakken til din bestilling, når du booker huset. Babypakken bliver leveret til huset ved din ankomst og afhentet igen ved din afrejse.

Dyner og hovedpuder
Der er dyner og hovedpuder i sommerhuset. Du skal selv medbringe sengelinned og håndklæder, medmindre du lejer en linnedpakke af os. Linnedpakke består af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt et stort og et lille håndklæde. Ønsker du at leje en linnedpakke, kan du tilføje det til din reservation, når du bestiller dit ophold. 

Indkøb
Du kan handle dagligvarer Brugsen i Østermarie, ca. 3 km fra Gammelgård, eller i DagliBrugsen i Svaneke, ca. 6 km fra sommerhuset.

Hunde
Det er ikke tilladt at medbringe hund eller andre kæledyr i Gammelgård. Ønsker du at tage dit kæledyr med til Bornholm, anbefaler vi, at du tager et kig på vores kæledyrsvenlige overnatningssteder.

Internet
Der er trådløs internetadgang i sommerhuset. Eventuelle nedbrud i internetforbindelsen giver ikke adgang til kompensation.

Køkkenudstyr
Sommerhuset har et veludstyret køkken med alt, du skal bruge til almindelig madlavning. Du behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice eller lignende.

Nøgleudlevering
Vi sender dig en separat mail et par dage før ankomst med information om, hvordan du får nøglen til sommerhuset. Det fungerer nemt - og det er ikke noget problem, hvis du ankommer sent på aftenen.

Parkering og ladestander
Der er god plads til parkering i gården og ved huset generelt.

Rengøring
Vi sørger for at rengøre dit sommerhus inden ankomst og ved afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i lejeprisen. Ved din afrejse beder vi dig blot sørge for, at inventaret er på sin plads, køkkenservicet er vasket op, og at eventuelt affald er afleveret i de korrekte udendørscontainere.

Strøm- og vandforbrug
Strøm- og vandforbrug er altid inkluderet i din lejepris, og vi sender derfor ikke nogen ekstra opkrævning efter din ferie.

Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i sommerhuset. Hvis du får brug for yderligere, beder vi dig selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.

Bestilling
Bestil din ferie i Gammelgård ved at trykke dig ind på vores bestillingsside via knappen nedenfor - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Bestil Gammelgård her

Oplev Østbornholms særlige stemning

Vigehavn

Oplev den smukke kyststrækning ved Svaneke

Hullehavn

Hullehavn i Svaneke er en flot sandstrand

En cykelferie på Bornholm tager dig igennem smukke skove og langs den varierede kyststrækning

Udforsk Bornholm fra cyklen

Med Gammelgård som udgangspunkt bor I midt i det åbne, bornholmske landskab – tæt på kysten og den livlige købstad Svaneke. Her er der god balance mellem ro og oplevelser, og området egner sig perfekt til ferier, hvor dagene formes i et afslappet tempo. Nyd stilheden omkring huset, tag på udflugter langs østkysten og vend hjem til naturens fred, når dagen er omme.

Spis godt i Bølshavn – Louisekroen

I det lille fiskerleje Bølshavn finder I Louisekroen, som er kendt langt ud over øens grænser. Restauranten holder til i en historisk gård og byder på en varm og uformel atmosfære. Her er især de velsmagende bøffer i centrum, tilberedt af kvalitetskød og serveret med husets karakteristiske tilbehør. Menuen rummer også gode alternativer til jer, der foretrækker grønt. En oplagt mulighed for en dejlig middag i kort afstand fra sommerhuset.

Svaneke – farverig købstad ved havet

Kun ca. 5 km fra Gammelgård ligger Svaneke, som med rette regnes blandt Bornholms mest stemningsfulde byer. De velbevarede huse, de brostensbelagte gader og det livlige havnemiljø skaber en helt særlig atmosfære, som byen har modtaget flere priser for. Turen til Svaneke kan nemt klares i bil, på cykel eller til fods ad de smukke ruter langs kysten.

Gå en tur i de hyggelige gader i Svaneke

Gå en tur i Svanekes hyggelige gader

Besøg forlystelsesparken Brændesgårdshaven

En tur i Brændesgårdshaven er et hit for store og små

Syd-øst-for-paradis strandbar

Strandcaféen Syd-Øst for Paradis ved Hullehavn

Blandede bolcher fra Bolcheriet i Svaneke

Bolcher, is, chokolade og lakrids venter i Svaneke

Tallerken med røget fisk og kartoffelsalat fra Svaneke Røgeri

Spis en lækker frokost på Svaneke Røgeri

Butikker, håndværk og lokale smagsoplevelser i Svaneke

I Svaneke finder I et væld af små specialbutikker, kunsthåndværkere og arbejdende værksteder, hvor I kan kigge med og købe unikke souvenirs. Byen byder også på røgeri, bryghus, isbutikker og lokale producenter af både bolcher, chokolade og lakrids. På torvet og ved havnen er der ofte liv og aktivitet, og et besøg i den gamle købmandshandel er en hyggelig oplevelse for både børn og voksne.

Natur, strandliv og oplevelser for hele familien

Området omkring Bølshavn og Svaneke indbyder til aktive feriedage i det fri. Følg klippekysten til fods, tag på cykelture gennem det åbne landskab eller nyd en afslappet dag ved vandet. I Svaneke ligger den hyggelige Hullehavn Strand smukt placeret mellem klipperne – et populært samlingspunkt på varme sommerdage. Her kan I slappe af på stranden, tage en dukkert fra udspringsvippen eller nyde kolde drikke og lette retter i strandcaféen. For børnefamilier er Brændesgårdshaven desuden et oplagt udflugtsmål med forlystelser, minizoo og aktiviteter for både store og små.

Bestil din ferie nu

Du kan bestille din ferie i Gammelgård via knappen herunder – eller ring til os alle ugens dage på +45 56 95 85 66. Vi kan også hjælpe dig med at bestille færgebilletter og giver dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Bestil din ferie her

Tilbage til toppen

Kort

Adresse
Svanekevej 43, 3751 Østermarie

Bestil din ferie
Bestil din ferie i Gammelgård i dag - så kan du allerede nu begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm. 

Bestil Gammelgård her

Udforsk Opalsøen på Hammerknuden

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66
[email protected]

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.