Gudhjem Feriehuse - Hyggelige ferieboliger ved hav og by

Havudsigt fra feriebolig i Gudhjem Feriehuse

Skøn havudsigt fra opholdsrum og terrasse

Veludstyret køkken med spiseplads i Gudhjem Feriehuse

Lyst opholdsrum med veludstyret køkken

Par nyder udsigten over Gudhjem

Se frem til en afslappende og oplevelsesrig ferie i Gudhjem

Velindrettede feriehuse med havudsigt og plads til familien

Glæd jer til et skønt ophold i de velindrettede feriehuse i Gudhjem, hvor komfort, hygge og funktionalitet går hånd i hånd. Husene er på 57 m² og rummer plads til 4-6 personer fordelt på to separate soveværelser samt en hyggelig hems. Her får I et lyst og indbydende opholdsrum med veludstyret køkken, spiseplads og sofaområde, perfekt til både afslapning og samvær efter en dag med oplevelser. Badeværelset er praktisk indrettet med bruseniche og vaskemaskine, og fra opholdsrummet er der direkte udgang til en dejlig træterrasse med havemøbler, formiddagssol og flot havudsigt. Et oplagt valg jer, der ønsker en rummelig feriebolig med skøn beliggenhed.

Fantastisk beliggenhed tæt på havet, klipperne og byen

Gudhjem Feriehuse ligger i et af Bornholms mest ikoniske områder, helt tæt på havet og kun få minutters gang fra Gudhjems charmerende gader og livlige havnemiljø. Fra feriestedet har I blot 75 meter til klippekysten og 900 meter til den populære Melsted Strand med blødt sand og flot badebro. Centrum af Gudhjem med små butikker, caféer, røgeri og restauranter finder I kun 700 meter væk, så I bor fredeligt, men stadig tæt på alt det bedste byen har at byde på. Herfra er det nemt at udforske hele øen – hvad enten turen går til Hammershus i nord, Christiansø i øst, Dueodde i syd eller de mange naturskønne ruter og kulturelle perler, der gør Gudhjem til et af Bornholms mest elskede områder.

Ét af to soveværelser i Gudhjem Feriehuse

Ét ud af to soveværelser i feriehuset

Gudhjem Feriehuse ligger skønt og tæt på havet

Bo tæt på klippekysten og nyd feriestemningen i Gudhjem

Hyggelig hems i Gudhjem Feriehuse

Hyggelig hems velegnet til større børn og teenagere

Bestil din ferie i Gudhjem Feriehuse nu

Du kan bestille din ferie i Gudhjem Feriehuse herunder – eller ringe til os alle ugens dage på +45 56 95 85 66, så hjælper vi dig gerne med din bestilling.

Bestil Gudhjem Feriehuse her

Tilbage til toppen

Praktisk information om Gudhjem Feriehuse

Adresse
Melsted Langgade 47
3760 Gudhjem

Check ind og check ud
Check ind fra kl. 16:00
Check ud senest kl. 10:00

Ankomstdage
I perioden 7.–13. juni samt 5. juli – 15. august 2026 er søndag ankomst- og afrejsedag, og ophold bestilles i hele uger. I øvrige perioder er der ingen fast skiftedag, og ophold bestilles på minimum 3 nætter. 

Babypakke:
Du kan leje en babypakke bestående af: Højstol og barneseng. Vi beder dig venligst at tilføje babypakken til din bestilling, når du booker huset. Babypakken bliver leveret til huset ved din ankomst og afhentet igen ved din afrejse.

Dyner og hovedpuder
Der er dyner og hovedpuder i boligen. Du skal selv medbringe sengelinned og håndklæder, medmindre du lejer en linnedpakke af os. Linnedpakke består af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt et stort og et lille håndklæde. Ønsker du at leje en linnedpakke, kan du tilføje det til din reservation, når du bestiller dit ophold.

Handicapforhold
Gudhjem Feriehuse er ikke handicapvenligt grundet trapper op til husene fra gaden. Kontakt os venligst på telefon +45 56 95 85 66 for råd og vejledning, hvis du har brug for en feriebolig, hvor du kan medbringe kørestol. 

Indkøb
Du kan handle dagligvarer i Brugsen i Gudhjem, kun 200 meter fra ferieboligen.

Hunde
Det er tilladt at medbringe husdyr i Gudhjem Feriehuse. Hvis du medbringer hund eller kat, beder vi dig tilføje dette, når du bestiller dit ophold. Bemærk, at der er et rengøringstillæg, når du medbringer hund eller kat. Husk også, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt, når du rejser med husdyr til Bornholm via Sverige. Læs mere om rengøringstillægget og om at medbringe husdyr via Sverige.

Internet
Der er trådløs internetadgang i ferieboligen. Eventuelle nedbrud i internetforbindelsen giver ikke adgang til kompensation.

Køkkenudstyr
Ferieboligen har et veludstyret køkken med alt, du skal bruge til almindelig madlavning. Du behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice eller lignende.

Nøgleudlevering
Vi sender dig en separat mail et par dage før ankomst med information om, hvordan du får nøglen til ferieboligen. Det fungerer nemt - og det er ikke noget problem, hvis du ankommer sent på aftenen.

Parkering og ladestander
Du kan parkere gratis på Jernkaasvej lige ved husene eller alternativt på den store gratis parkeringsplads på Melstedvej.

Rengøring
Vi sørger for at rengøre dit feriehus inden din ankomst og ved din afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i lejeprisen. Ved din afrejse beder vi dig blot sørge for, at inventaret er på sin plads, køkkenservicet er vasket op, og at eventuelt affald er afleveret i de korrekte udendørs affaldsspande.

Rygning
Rygning er ikke tilladt i ferieboligen. 

Strøm- og vandforbrug
Strøm- og vandforbrug er altid inkluderet i din lejepris, og vi sender derfor ikke nogen ekstra opkrævning efter din ferie.

Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i feriehuset. Hvis du får brug for yderligere, beder vi dig selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.

Bestilling
Bestil din ferie i Gudhjem Feriehuse via knappen nedenfor - eller ring til os nu på +45 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Bestil Gudhjem Feriehuse her

Kort

Adresse:
Melsted Langgade 47, 3760 Gudhjem

Bestil din ferie
Bestil din ferie i Gudhjem Feriehuse i dag - og begynd at glæde dig til skønne dage på Bornholm. 

Bestil Gudhjem Feriehuse her

Udforsk Opalsøen på Hammerknuden

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66
[email protected]

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.